Virkon godkendt digitaliseringsrådgiver i erhvervspartnerskabet

Ny ansøgningsrunde og nye midler!

Der er nu åben for en ny ansøgningsrunde til Erhvervspartnerskabet for Avanceret Produktion. Der er ansøgningsfrist den 12. januar 2018 og der gives tilsagn/afslag på ansøgningen den 1. marts. Udmøntningen af midler den 1. marts 2018 forudsætter, at Erhvervspartnerskabet får bevilling i 2018, hvilket er den klare forventning. 

Tilskud til potentialeafklaring: Virksomhederne kan søge et fast tilskud på 100.000 kr. til et potentialeafklaringsforløb; tilskuddet kan bruges til køb af rådgivning i forbindelse med potentialeafklaring og udarbejdelse af en businesscase, der skal vise det økonomiske og forretningsmæssige potentiale i at indkøbe og implementere ny teknologi.

Tilskud til implementering:  Virksomhederne kan søge et fast tilskud på 150.000 kr. til et implementeringsforløb; tilskuddet kan bruges til køb af rådgivning i forbindelse med en faktisk implementering af ny produktionsteknologi eller nye digitale løsninger, som virksomhederne i den forbindelse selv indkøber (Implementering af teknologi indkøbt i op til 1 år inden ansøgningsfristen er også støtteberettiget).

Der kan kun søges til et projekt ad gangen og såfremt man tidligere har fået en bevilling fra Erhvervspartnerskabet, skal projektet være afsluttet, inden der kan ansøges til et nyt projekt.

 

​Kort om Erhvervspartnerskabet
I 2016 afsatte regeringen for en periode på 4 år 42 mio. kr. til at øge automatiseringen og digitaliseringen i små og mellemstore produktionsvirksomheder. Anvendelse af automatiseringen og digitaliseringen er i rivende udvikling, og Industri 4.0 stiller samtidig store krav til virksomhederne, hvis de skal kunne følge med. Projektet har til formål at styrke konkurrenceevnen og øge produktiviteten ved at understøtte brugen af avanceret produktionsteknologi i Danmark. Erhvervspartnerskabet forløber, som en tilskudsordning, hvor fokus er på at klæde små og mellemstore produktionsvirksomheder på til fremtidens teknologiske udvikling. Partnerskabet bidrager med ny viden og rådgivning til de deltagende virksomheder og ender ud i konkrete løsninger inden for avanceret produktionsteknologi.

Aktiviteter der kan søges tilskud til

DIGITALISERING: Nødvendigt, uopsættelig og udviklings-befordrende

Data opstår konstant i alle interaktioner med mennesker, maskiner uanset tid og rolle. Vi skal tage beslutninger ud fra den viden vi har. Sikrer vi os at data bliver relevant information for alle interessenter (Mennesker og maskiner) kan vi opnå bedre beslutningsgrundlag, automatisere og kommunikere mere effektivt og drive mere effektiv forretning i dynamisk synergi med kunder, partnere, leverandører og brugere.

Alle de data der findes og opsamles af din virksomhed har stor værdi – at holde styr på dem, forstå deres betydning og anvende dem i rette sammenhænge kan vi kalde ECM (Enterprise content management). 

International udvikling af teknologi og videns baserende koncerner er gennemgribende for vores kompetencer i VIRKON. Vi har intensiv erfaring med digitalisering både som direktør for større organisationer, SMV virksomheder, regioner med flere selskaber samt globale forretningsområder og som Management konsulenter med fokus på skabelse af værdi med vores kunder.

Vi går til opgaverne holistisk,kompetent og operationelt – det er ikke altid nødvendigt at hænge fast i langvarige programmer – derimod er kompetent sparring omkring de tiltag der skaber accelereret effekt vigtige.

Du får objektiv og kvalificeret rådgivning der giver værdi til din forretning.

Kontakt Michael for en uforpligtende snak om mulighederne. 

Michael Plougmann

Michael Fray

Yderligere information http://www.erhvervspartnerskabet.dk/

 

Del denne artikel
  , , , ,