Internationale samarbejdsmuligheder for Nordiske virksomheder

Som verdens hurtigst voksende forbrugermarked - og den eneste store globale økonomi, der voksede sidste år - tilbyder Kina et enormt potentiale for nordiske virksomheder.

 

 

En ny analyse fra Udenrigsministeriets cheføkonom Jacob Warburg viser, at dansk eksport faldt 8,1 pct. i 2020 i forhold til 2019. Faldet i vareeksporten var 4,0 pct., mens tjenesteeksporten faldt 13,9 pct. Tilbagegangen ramte alle varegrupper med undtagelse af Kemikalier inkl. medico, der steg med 12,5%. En af de store varegrupper, maskiner, faldt med 12%.

Ministeriet forudser hurtig genopretning af dansk vareeksport, hvis COVID-19-situationen globalt kommer under kontrol i 2021. Baggrunden er en forventet kraftigt økonomisk vækst på Danmarks store eksportmarkeder i 2021 og 2022.

Udsigterne for økonomisk vækst varierer for de enkelte eksportmarkeder. En genopretning til 2019-niveau skønnes realiseret allerede i 2020 for Kina, Schweiz, Sverige og Nederlandene, hvor der også forventes relativ god vækst i 2021 og 2022.

Blandt de mest perspektivrige større danske eksportmarkeder er Sverige, Norge, Kina, Polen, Tjekkiet, Australien og Sydkorea. USA tegner også lovende. I Tyskland, som er Danmarks største direkte marked for varer, forventes også god vækst. Brexit er langt fra slut endnu, men DK’s 4 størst eksportmarked, UK byder alligevel på forventning om moderat vækst, trods fredagens melding om en britiske økonomi der i 2020 skrumpede med 9,9 procent. Det skyldes Corona krisen og brexit.

Kinas handelsvolumen med de 17 central- og østeuropæiske lande udgjorde USD 103,5 milliarder sidste år, en stigning på 8,4 procent fra 2019. Dette sammen med en stigning på 60% i investeringer understreger Kinas interesse for det europæiske marked – og illustrere fordelene ved etablering af samarbejder. Dette vil samtidigt give øget konkurrence i EU for Nordiske virksomheder.

Ser vi på de markeder der kan indeholde ekstraordinært vækstpotentiale er det særligt Kina, Taiwan, Sydkorea, Australien og Indien der kan fremhæves.

ASEAN-markederne der inkl. Kina udgør næsten 30% af verdens befolkning, leverer vækst og progression drevet af en række strategiske initiativer.

ACFTA-aftale, der involverer med Kina markedsadgang til 2,2 milliarder mennesker, silkevejsprogrammet (Road & Belt) der inkluderer mere end 1500B$ investeringer fokuseret på handels korridorer og transport knudepunkter i Asien, Europa og Afrika, og Den grønne dagsorden, baner vej for mange direkte og indirekte eksportmuligheder. Derudover har Kina introduceret e-Yuan, den første statskontrollerede digitale valuta, digitaliseringsniveauet er verdens førende – 44% af dagligvarehandelen estimeres til at foregå online.

Markederne byder på nye muligheder for nordiske virksomheder og inviterer til mobilisering af nye innovative samarbejder og forretningsmodeller.

Potentialet i samarbejde med kinesiske virksomheder er enormt.

Mulighederne er gunstige for både kinesiske og nordiske organisationer – og en række samarbejder har allerede vist, at virksomheder kan etablere gode innovationsdrevne samarbejder.

Især kombinationen af ​​nordiske og kinesiske kompetencer, værdier og aktiviteter syntes særdeles konkurrencedygtig – internationalt OG på hjemmemarkederne.

For nordiske virksomheder er konkurrenceevnen i nærmarkederne i stigende grad relateret til evnen til internationalt samarbejde – ligesom succes for kinesiske virksomheder, på hjemmemarkedet OG andre internationale markeder influeres af evnen til at inkludere nordisk innovation, design og værdier.