Tilskud til privat rådgivning til digital omstilling i din virksomhed. I skal i gang med AI – I alle funktioner.
Har du ambitioner om at styrke din virksomheds vækst og konkurrenceevne gennem digital omstilling? Her kan du ansøge om tilskud til indkøb af privat rådgivning, der hjælper dig til at gennemføre en digital omstilling af din virksomhed.
Tilskuddet er for dig, der har en idé om, at digitalisering kan hjælpe dig med at imødegå en udfordring eller gribe en mulighed og forbedre din virksomhed, men som har brug for en privat rådgiver til at komme i gang med eller gennemføre dit digitale projekt.
Dit projekt kan have en afklarende karakter, hvor du f.eks. ønsker at identificere, hvilke løsninger der er relevante for at løse din konkrete udfordring eller identificerede potentiale og hvad business casen er ved at investere.
Du kan også få rådgivning til implementering og teknisk integration af ny teknologi, så du er sikker på at du indkøber præcist det som du har brug for og bedst muligt høster gevinsterne ved din digitale investering.
Læs meget mere på Forside | SMV:Digital (smvdigital.dk)
Der er altid rift om disse tilskud, så forbered dig godt. Du kan lægge ansøgningen klar i systemet 2 uger får åbningen.
Eksempler på områder inden for digital omstilling/automatisering, der kan søges rådgivning til:
- AI Potentiale afklaring og implementeringsplan
- Forretningssystemer – ERP / MRP
- Ledelse IT – MES/MIS
- Produktionsoptimering – analyse og effektivisering af forsyningskæden
- Internet of Things og cloud teknologi
- Big Data / Business Intelligence – dataanvendelse
- Systematisk kundebearbejdning – CRM
- Robotteknologi inkl. software robotter – RPA
- Kvalitet, måleudstyr og sensorik
- Avanceret materiale-teknologi inkl. 3Dprint
- Digital sikkerhed